Når vi mennesker tænker, så gør vi brug af vores mental legeme. Når vi tænker, så opstår der en vibration i vores mental legeme. Denne vibration kan føre til flere ting.
Den kan dels være en udstrålende tanke-vibration / tankebølge. Og den kan dels være som tankeformer. Lad os se lidt på, hvad der sker i det første tilfælde, der hvor der kommer en udstrålende tanke-vibration.
Når der kommer en vibration i mental legemet, så vil denne vibration bevæge sig videre til det stof, som er rundt omkring det. Det kan man se på samme måde som når en klokkes lyd / vibration breder sig til den luft, som er omkring klokken.
Den luft, der er omkring os, er faktisk fyldt med al muligt mentalt stof. Dette mentale stof reagerer på impulser fra andet mentalt stof. Så når vi tænker, så sker der det, at der skabes en lille bølge. Den spredes gennem rummet på samme måde, som hvis man kaster en sten i vand og der kommer bølger / eller ringe omkring stenen. Disse bølger stråler ud fra midten og i alle retninger. Når der er tale om en mental impuls, så sker denne udstråling i mange dimensioner og ligner på denne måde mere udstrålingen fra solen.
Denne udstråling er mangefarvet og opaliserende. Jo længere farverne bliver spredt ud fra selve impulsen – jo svagere bliver de i farven.
Denne mental vibration vil være tilbøjelig til at genskabe sig selv, hvis den får lejlighed til det. Når tankebølgen rammer et andet mental legeme, så vil den derfor indføre lignende vibrationer i det mødte mental legeme. Det vil altså sige, at når et menneskes mentale legeme bliver ramt af en tankebølge, så kommer der en tendens i hans sind til at danne eller skabe en tanke, der ligner den, som er kommet til ham.
Jo længere en tankebølge kommer væk fra den person, som har skabt tanken, jo svagere bliver den.
Den afstand, som en tankebølge kan gennemtrænge et andet sind med – Og den styrke og udholdenhed, som den kan ramme andres mental legemer med – den er afhængig af den oprindelige tankes styrke og klarhed. På denne måde kan en stærk tanke nå længere ud end en svag og ubeslutsom tanke.
For at en tanke kan nå langt ud til andre mennesker, så er det altså vigtigt, at tanken er stærk. Men det er lige så vigtigt, at den er præget af klarhed og bestemthed.
Noget andet, som er vigtigt i forhold til hvor langt en tanke kan nå mod et andet mental legeme, er hvordan de tanker, den møder, er udformet og hvilken kvalitet, disse har.
De fleste mennesker tanker er ofte temmelig selv centrede. Hvis man sender en tanke ud, som er selv centreret og af lavere kvalitet, så vil denne tanke sandsynligvis forsvinde i mængden. Omkring os svæver nemlig utallige tanke impulser af lignende karakter.
Hvis et mennesker tanke svarer til de tanker, som det er omgivet med, så vil det ikke i særlig stor grad påvirke andre mennesker med sine tanker.
En tanke på et højere niveau kan virke meget stærkere på sine omgivelser – hvis tanke-omgivelserne generelt er på et lavere niveau.
En meget høj tanke, som fx tanker om den nye tid, er ligesom en lyd i en stor stilhed. Den vil sætte et niveau af mental stof i bevægelse, som endnu kun sjældent bruges. De udstrålinger, som en sådan tanke frembringer, vil kunne ramme gennemsnitsmennesket på et punkt, hvor det endnu er sovende. Derfor har sådan en tanke tilbøjelighed til at vække en helt ny del af tænknings-apparatet. På denne måde kan man ved at holde sine tanker på højere, gode, lyse tanke-niveauer, være med til at påvirke andre mennesker generelt til at få højnet sine tanke-niveauer.
Det er naturligvis ikke sådan, at selve ideer og teorier om den nye tid ligefrem kan overføres til andre mennesker, som ikke kender noget til dem.
De vil derimod blot være medvirkende til at vække en højere del af andre menneskers mentale legeme. Hermed vil der skabes mulighed for at menneskets tænkning som helhed kan hæves og frigøres.
