Nummer

42430012

Email

kontakt@healingskurser.dk

Telefontider

Mandag - Fredag: 17 - 19

Her kan du læse lidt om de chakraer, der ligger i den æteriske aura.

Vi har 3 auraer, den æteriske, den astrale og den mentale. Alle tre auraer har faktisk hvert sit chakra system. Ofte taler vi bare om de 7 chakraer, som om der kun er ét chakra system. Men der er altså flere. De forskellige auraer befinder sig på forskellige frekvenser / vibrationer. Det gør de chakraer, der hører til ligeledes.

Chakra er fra sanskrit og betyder hjul eller omdrejende skive.

Hvis man er clairvoyant, og betragter et chakra, så vil man kunne se ligesom hvirvler eller fordybninger af stof, som drejer rundt.

Igennem de æteriske chakraer flyder den energi som vi har brug for, i forbindelse med at vi skal kunne opretholde livet og den fysiske krop.

Der kan være meget forskel på hvor udviklet disse centre er. Hos mennesker, som endnu ikke er så åndeligt udviklet, der vil man kunne se at chakraerne kun lyser lidt op og hastigheden er rimelig langsom. Den er så langsom at det kun lige er muligt at få overført den energi, der skal rundt i vores æteriske energifelt.

Hvis man er nået længere i sin åndelige udvikling, så vil der være klart mere lys og liv i chakraerne.

De æteriske chakraer har 2 formål.

Det første er, at de skal tiltrække og fordele Prana. Prana er energi eller vitalitet fra atmosfæren omkring os. Der skal tiltrækkes Prana til den æteriske aura og herfra fordeles energien videre til det fysiske legeme.

Det andet formål er, at bring de evner der ligger i den astrale aura ned til den fysiske bevidsthed.

På denne måde kan man sige at de æteriske chakraer fungerer som en slags ”æterisk bro” mellem astral planet og den fysiske verden.

Mange mennesker er vågne og lever et liv på det astrale plan, når de sover. Men når de vågner igen i deres fysiske krop, så kan de ikke huske deres oplevelser fra den astrale verden. Der kan dog komme en smule erindring fra den astrale verden. Det ser vi ofte som drømme. Når menneskets æteriske centre bliver mere udviklet, så vil der kunne komme en sammenhængende erindring fra astralverdenen gennem til den fysiske verden.

De æteriske centre befinder sig på overfladen af den æteriske aura. De astrale centre ligger derimod i den indre astrale aura.

Prana strømmer ind i hvert æterisk chakra. Energien kommer fra det astrale plan og ind i det æteriske plan. Prana strømmer således ind i hvert æterisk chakra fra det astrale plan Der ser ud som om energien kommer ligesom indefra / bagved chakraet – ind i midten af chakraet. Herfra strømmer den ud i alle retninger. Det kan ses som et eger i et hjul. Antallet af eger / retninger er forskelligt for hvert chakra. Jo højere chakra, jo flere eger. Egerne deler chakraet i et antal dele. Når Prana kommer ind i chakraet, begynder det også at hvirvle rundt.

Recommended Articles