Vores univers består af energi. Kun energi og ikke andet. Alt er energi.
Denne energi befinder sig på forskellige bølgelængder, som vibrerer på forskellige frekvenser.

Der findes høje frekvenser og lave frekvenser. De høje frekvenser består af lys. Lydfrekvenser ligger ligeledes på et højt niveau.
Også vores tanker og følelser er skabt af vibrationer. Tanker befinder sig på ét bestemt vibrationsniveau og følelser på et andet.
Der er forskel i frekvens på positive og negative tanker. De positive tanker er af nogle mere åbne og rummelige energimønstre. De negative tanker er tættere.
De fysiske former er også skabt af energi og frekvenser. Den form for energi, som fysiske former er skabt i, er en meget komprimeret og tæt form for energi. Vores fysiske krop består ligeledes af frekvenser.
Så alt i verden består af energi, som vibrerer med en bestemt frekvens. Eller man kan sige – på en bestemt bølgelængde.
Når alt er og består af energi, så må det være sådan, at der ikke findes noget, som ikke er energi. Derfor kan man sige, at intet eksisterer isoleret. Der er altså ingen adskillelse mellem tingene. Alt findes i det, man kan kalde – et levende univers. En form for energimasse, som er én helhed.
Det hele er forbundet i ét hele – og alt er forbundet med alt andet i ét stort forenet felt.
Vi mennesker er således forbundet med, og en del af, et helt univers, som består af samme fine energi.
De fleste af os mennesker, ser os selv og vores handlinger, som isoleret fra andre mennesker, dyr planter m.m.
Vi tror, at det vi tænker og gør, det har ikke nogen indflydelse på verden omkring os. Men fordi det er sådan, at alt er forbundet, så påvirker alt også alt andet. Vi er alle ét. Så alt hvad vi siger og gør, det har en vis indvirkning på alt og alle.
Man har i dag fundet ud af, hvordan man kan fotografere menneskets (og dyrs og planters) energifelter, som ligger omkring dem. Det kan man gøre med det, som kaldes Kirlianfotografi eller elektrofotografi. Man har her fundet ud af, at en persons energifelt bevæger sig i forskellige mønstre og frekvenser, alt efter hvad personen tænker eller hvilke handlinger han / hun er i gang med. Man har blandt andet lavet nogle forsøg, hvor man fik en person til at spise forskellig slags mad og så undersøgte hvordan maden havde indflydelse på hans aura. Man fandt frem til at junkfood gjorde at feltet skrumpede ind. Omvendt førte uforarbejdede og sunde grøntsager og frugter til at feltet blev stort og robust. Man så også, at hvis personens hund løb omkring ham / hende, så voksede feltet og fulgte hunden. Og hvis personen sang “Ohm”, voksede feltet og blev meget større.
Vi kan således se, at vores personlige energifelt strømmer med en bestemt frekvens af vibrationer. Og vi kan se, at frekvensen ændrer sig alt efter – både vores egen indre aktivitet (tanker, følelser, adfærd) – men også efter hvad vi kommer i kontakt med i vores ydre omgivelser.
Derfor – tænk over hvad du siger og gør – det påvirker alt omkring dig – også selv om du ikke kan se det